
Hej, jeg hedder Marlene Dara.
Som Psykoterapeut ønsker jeg at hjælpe dig / jer som lige nu kæmper og går igennem noget svært. I er velkommen uanset om det føles stort eller småt, nyt eller gammelt.
Vi støder på mange udfordringer igennem livet, men en af de største udfordringer jeg møder i min klinik som psykoterapeut er relationelle problemstillinger.
Relationer er et vigtig fundament i vores liv, og når disse relationer bliver udfordret, går vores forsvarsmekanismer automatisk i gang, og ofte på en uhensigtsmæssig måde, der kan skabe afstand og konflikter i jeres relation. Nogle af de følelsesmæssige tematikker jeg møder i klinikken er eksempelvis vrede, magtesløshed, kedafdethed, fustrationer, ensomhed, følelsen af ikke at være god nok.
Jeg går meget op i at støtte jer bedst mulig, ved at skabe trygge rammer og jeg vil gøre mig umage ift. at være nysgerrig på jeres historier. Sammen folder vi jeres fortællinger og problemstillinger ud, så vi kan blive klogere på jeres mønstre. Disse mønstre kan føltes som begrænsninger og sammen vil vi skabe en ny og tryggere vej, hvor du vil opleve at begrænsningerne vil blive forvandlet til nye muligheder, som ikke føltes så fastlåst. Det er vigtigt at denne proces giver mening for dig.
Terapi får ikke alt til at forsvinde, men det hjælper jer til at blive klogere på jeres mønstre og hvordan I fremover kan agere hensigtsmæssigt, når I møder en lignende udfordring. Min fornemmeste opgave er at støtte og hjælpe jer hen til et sted med nye ressourcer.
Kommende arrangementer i samarbejde med Gigtforeningen:
- 27/11-2025: Gigtforeningens pårørende event på Silkeborg regions sygehus kl.16-18.30. Oplæg med fokus på "Gode råd til hvordan vi kommunikerer med træthed og smerter"

I denne video kan du få nogle råd til, hvordan vi bedst kan snakke sammen om de sårbare følelser, når jeres forhold er påvirket af en kronisk diagnose: https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp-til-paaroerende/gode-raad-fra-parterapeuten/
Min mission som Psykoterapeut ♥
Min mission som psykoterapeut er at støtte mine klienter i at føle sig anerkendt og lyttet til, på trods af vores forskelligheder. Der ligger ofte en vigtig fortælling bag hvorfor vi gør som vi gør, og hvordan vi er blevet som vi er.
Vi har alle en masse mønstre og forsvarsmekanismer med os, og nogle af disse mekanismer kan give os knubs i livet og i vores relationer. Min erfaringer er dog, at når vi forholder os nysgerrigt til de fortællinger vil vi opleve at det er gamle overlevelsesstrategier der engang gjorde os godt ift. vores overlevelse, men at disse mønstre kan udfordre os, så det føltes svært og fastlåst i vores voksne relationer. Disse mønstre og forsvarsmekanismer kan påvirke alle typer relationer når vi bliver presset. Det kan udfordre både venskaber, familie, kærlighed og -arbejdsrelationer.
Med et kærligt og nysgerrigt blik på hinanden, vil vi opleve at alle som udgangspunkt kommer med gode intentioner, men det er de gamle mønstre vi snubler i og de er med til at skabe misforståelser og konflikter. Det er smertefuldt ikke at føle sig forstået, så det ønsker jeg at hjælpe dig/jer med igennem terapien.
Hvordan jeg arbejder.
Jeg arbejder emotionsfokuseret.
Dvs. at det der fylder her og nu får sin plads i rummet, men samtidig har jeg øje på de forsvarsmekanismer som kan trække tråde tilbage til vores opvækst, og som har en vigtig funktion for, hvordan vi reagerer nu og her.
Under terapien vil jeg også have opmærksomheden rettet mod dine kropslige fornemmelser, da f.eks angst, traumer og stress kan sætte sig som kropslige smerter og fastlåshed. Krop og psyke er tæt forbundet, så begge områder skal have opmærksomhed.
Jeg vil gøre mig umage for at skabe trygge rammer ved at være nærværende og lytte, så I føler at alt er velkomment i rummet. Jeg ved at det I deler er sårbart, og derfor er det vigtigt at vi opbygger en tillidsfuld relation. Det er jeres proces og jeg er der for at støtte jer.
Hav tålmodighed i processen, da vi ofte arbejder med noget gammelt, som kan tage tid at få frem, men som skal have en plads i det vigtige arbejder vi laver sammen.
Om mig
Lær mig at kende
Jeg hedder Marlene Dara og jeg er uddannet Familie, Par - og Psykoterapeut fra Blackbird Institute.
Derudover er jeg også uddannet som Farmakonom. Det betyder jeg har en fysiologisk og medicinsk baggrund, som i nogle tilfælde kan hjælpe mig i forståelsen af mit psykoterapeutiske arbejde, alt efter hvilke udfordringer klienten har.
Jeg er 44 år gammel, og har selv gået i terapi on and off igennem de sidste 20 år. Terapi har været et altafgørende element i nogle af de svære perioder i mit liv hvor jeg har haft brug for at have noget at kunne støtte mig op af.
Som psykoterapeut får jeg supervision, så jeg kan blive støttet i at gøre mit arbejde bedst muligt for mine klienter.
Jeg er medlem af Psykoterapeut foreningen, og arbejder under deres etiske retningslinjer som gør jeg har tavshedspligt.
FAQ
Praktisk info
Hvad jeg tilbyder
Individuel terapi
Eksempler på hvad jeg arbejder med:
- Relationelle udfordringer
- Stress - og angsttilstande
- Depression og tristhed
- Selvværdsudfordringer
- Kroniske sygdomme
- Pludselig opstået kriser
- Sorg
- Indre barn arbejde
Par - og Familieterapi.
- Relationelle udfordringer
- Skilsmisser
- Konflikter
- Utroskab
- Kroniske sygdomme, der giver udfordringer i parforholdet og dagligdagen.
- Udfolde dynamikkerne i familien med fokus på de voksnes adfærd.
- Jeg tilbyder Online terapi via Zoom.
- I er også velkommen i min klinik i Brøndby.
Priser
- Individuel terapi: 800 kr. a 55 min
- Parterapi: 1100 kr. a 75 min.*
- Familieterapi: 1200 kr. a 75 min**
- Oplægs honorar: Fra 4000kr afhængig af varighed.
* Når I starter et parterapi forløb op vil I deltage i første session sammen, og derefter kan det være jeg vurderer at det vil være gavnligt for forløbet, at I skal have en session hver for sig, inden I fortsætter forløbet sammen. De individuelle samtaler koster 800 kr. for 55 min.
** I Familieterapi er det ofte de voksne der kommer i fokus, da det er hos dem de fleste ændringerne skal ske, men jeg vil selvfølgelig inddrage børnene, hvis det giver mening for forløbet.
Erfaring
- Samarbejder med Gigtforeningen i 2024-2025, hvor vi sætter fokus på det at være pårørende til en person med en kronisk diagnose, samt kommunikationen i parforholdet.
- Oplægsholder til events.
- Deltaget i podcasten "På sidelinjen"
- Jeg har afholdt flere workshops i relationskompetence i en stor statslig organisation for ca.650 medarbejder.
- Jeg har arbejdet som frivillig rådgiver i foreningen mod selvskade og spiseforstyrrelser (LMS).
- Jeg afholder workshop i Psykologisk tryghed i arbejdsmæssige sammenhæng.
Kurser og efteruddannelser
- Speciale i tilknytningsmønstre fra Blackbird Institute.
- Mindfulness m. Benedicte Lundahl
- Konflikthåndtering fra Manaz Institute KBH.
Klient udtalelser
Claus 69 år:
- Jeg søgte hjælp hos Marlene da mit liv var et stort kaos og et konstant uvenskab med min kæreste, der skabte depression og frustrationer. Samtidig kæmpede min kæreste med sin gigt og havde store familiære udfordringer. Gennem terapien lærte Marlene mig at bruge nogle værktøjer til at tackle problemerne med, og ved at få talt ud om tingene på en ny måde, kunne jeg bedre passe på mig selv. Resultatet af både individuel og parterapi har gjort at vi er gået fra uvenskaber som føltes som jordskælv i mit indre, til et normalt forhold, hvor der er plads til naturlige uoverensstemmelser, som ikke eskalerer. Det har forbedret vore samliv betydeligt.
Par i 40érne:
Marlene var som sendt fra himlen, da hendes opslag på Facebook dukkede op. Vi var nået til et punkt i vores parforhold hvor vi begge havde lyst til at smide håndklædet i ringen efter 11 år. Vores konflikt niveau var tornhøjt, alle energireserverne var opbrugt og kærligheden var gemt bag alle skænderierne. Et forløb hos Marlene var derfor fores sidste forsøg på at klinke skårerne. Terapien skulle hjælpe med at finde ud af om vi ville kæmpe eller gå hver til sidst.
Det første lange stykke tid gik med brandslukning, fordi konfliktniveauet var så højt, men da der faldt ro på, skulle det egentlige arbejde begynde, og sammen skulle vi finde løsningen for os.
Med Marlenes hjælp, er det på halvandet år blevet til bryllup, huskøb og nu "familie forøgelse" i form af en hundehvalp.
Vi har fået en masse aha-oplevelser og en kæmpe forståelse for hinanden forskelligheder og at der kan være flere løsninger til et problem, end det vi hver især mener er rigtigt.
Vi ser nu hinanden som samarbejdspartnere og vores mission er, at leve det bedste liv sammen; med masser af kærlighed og omsorg. Nogle gange ryger vi tilbage i gamle mønstre, men med en kærlig reminder om de redskaber, Marlene har givet os, så kommer vi hurtigt tilbage til sporet.
Afbud skal ske senest 24 timer inden vores aftale, ellers vil I blive opkrævet halvdelen af beløbet.

Kontakt mig via nedenstående mail og jeg vil ringe dig op.
